Lewis & Short

per-nĕgo, āvi, ātum, 1, v. a.

  1. I. To deny altogether; to deny steadily, stoutly, or flatly: Negas? Ly. Pernego immo, Plaut. Aul. 4, 10, 34: pernegabo atque obdurabo, id. As. 2, 2, 56: saepe appellati, pernegaverunt, Cic. Verr. 2, 1, 41, § 106: pyxidem traditam pernegaret, id. Cael. 27, 65; Tib. 1, 6, 8.
  2. II. To refuse or decline altogether (postAug.): Catoni populus Romanus praeturam negavit, consulatum pernegavit, Sen. Ben. 5, 17, 2; Mart. 4, 82, 5.