Lewis & Short

ĕpĭnīcĭum, ii, n., = ἐπινίκιον,

  1. I. a song of victory: canere, Vulg. 1 Par. 15, 21.
    Plur.: cantare, Suet. Ner. 43 fin.
  2. II. Transf., in plur., a festival for victory: agere Hierosolymis, Vulg. 2 Macc. 8, 33.