Lewis & Short

prae-scĭo, īvi, ītum, 4, v. a.,

  1. I. to know beforehand, to foreknow (poet. and in postAug. prose): nonne oportuit praescisse me ante? Ter. And. 1, 5, 4: eum haec praescisse, Suet. Tib. 67.
  2. II. Esp. (in eccl. Lat.), of God’s foreknowledge: praescivit et praedestinavit, Vulg. Rom. 8, 29; 11, 2; Ambros. in Luc. 7, 167.
    Hence, adv.: praescĭ-enter, with foreknowledge, Anon. (Hilar.) in Job, 1, p. 77.