Lewis & Short

Parsing inflected forms may not always work as expected. If the following does not give the correct word, try Latin Words or Perseus.

rĕvĕrentĭa, ae, f. [revereor], timidity arising from high respect or (more rarely) from fear, respect, regard, fear, awe, reverence (not freq. till after the post-Aug. per.): adhibenda est quaedam reverentia adversus homines, et optimi cujusque et reliquorum: nam neglegere, quid de se quisque sentiat, non solum arrogantis est, sed omnino dissoluti, Cic. Off. 1, 28, 99: personae, Quint. 9, 2, 76: judicum, id. 11, 1, 29: senatus, Plin. Pan. 69, 4: nulla superiorum, Tac. Or. 40: sacramenti, id. H. 1, 12: imperii, id. ib. 1, 55; id. G. 29: legum, Juv. 14, 177: famae, Ov. M. 9, 555: quorum reverentia movit Saepe deos, id. ib. 2, 510: veri, id. H. 5, 11: recti et aequi, Mart. 11, 5, 1: nulla poscendi, dandi, shyness, shame, Prop. 3, 13 (4, 12), 13: discendi, fear, Col. 11, 1, 10: ut cuique personae debetur reverentia, Quint. 11, 1, 66; cf. id. 6, 1, 50: maxima debetur puero reverentia, Juv. 14, 47; judex tacitus reverentiam postulat, Quint. 4, 1, 55: mihi reverentiā ut aequali habebatur, Plin. Ep. 4, 17, 6: quam illa reverentiam marito suo praestitit, id. ib. 8, 5, 1: mihi reverentiam praestat, id. ib. 10, 26 (11), 1.
Pass., deference, regard, etc.: ego reverentiae vestrae sic semper inserviam (for vestri), the deference or veneration due to you, your dignity, Plin. Pan. 95 fin.
Reverentia, as a deity, the mother of Majestas by Honor, Ov. F. 5, 23.